Sælger med ambition om at blive selvstændig
Dansk Vinduesrådgivning AmbA
Går du med en drøm om at blive selvstændig, og har du energien og evnerne, er her en rigtig god mulighed.
Dansk Vinduesrådgivning AmbA er en landsdækkende sammenslutning af selvstændige vindueskonsulenter, der har specialiseret sig i salg af vinduer og døre samt montage til markedet for privatboliger.
Distrikt Nordjylland søger
Vi søger ny konsulent i området Nordjylland, da nuværende har søgt andre udfordringer.
Du skal give kunderne en professionel betjening som bl.a. omfatter vejledning om mulige facadeløsninger (vinduer og døre), korrekt opmåling, afslutte salget, samt forestå den endelige montering hvis kunderne ønsker det. Foruden det opsøgende salg, får du også ansvaret for at lede de håndværkere som skal forestå monteringen.
Du skal rent organisatorisk være selvstændig, og montørerne ansætter du, eller indgår aftale med en selvstændig montør/tømrer.
Vores forventninger til dig
For at kunne komme i betragtning, skal du være sælger med et højt energiniveau. Du har et positivt livssyn, ser nye muligheder – og går efter dem.
Din uddannelse er ikke afgørende. Vi lægger vægt på personlige egenskaber og evner indenfor kundebetjening, men det er absolut en fordel hvis du har teknisk snilde, flair for håndværk, eller er en dygtig gør-det-selv’er.
Der er et begrænset kapitalbehov til indskud, opstart og drift. Det er en betingelse at du har en sund økonomi.
Konceptet
Fordelen for dig er at du ikke starter på bar bund. Dansk Vinduesrådgivning skaffer varme kundeemner som du skal bearbejde, men du skal selvfølgelig også selv være opsøgende og kan lave lokal markedsføring.
Dansk Vinduesrådgivning hjælper dig i gang. Vi sørger sammen med vores leverandører for en grundig oplæring og produkttræning, ligesom vi sørger for salgsmaterialer og varetager den overordnede landsdækkende markedsføring.
Det er svært at sætte et præcist beløb på indtjeningsmulighederne. Det er kun dit eget energiniveau der sætter grænsen.
Du og din virksomhed kommer til at indgå i Dansk Vinduesrådgivning som medejer på samme vilkår som de nuværende medejere.
Lad os høre fra dig – så hurtigt som muligt – hvis du vil være selvstændig, baseret på et sundt grundlag.
Skriv til salgsansvarlig Niels Vangsgård på nv@davir.dk, som du også kan kontakte på telefon
41 33 44 10 hvis du har spørgsmål.



